23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lyngby-Taarbæk Kommune sætter handlen under lup

En kommende undersøgelse skal afdække udfordringer og udviklingsmuligheder for detailhandlen i hele kommunen.

En ny undersøgelse skal afdække mulighederne for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Undersøgelsen skal skabe et overblik over, hvor attraktivt handelslivet er, og herunder bl.a. kortlægge detailhandlens omfang og sammenhænge. - og give inspiration og værktøjer til, hvordan detailhandlen kan udvikles i hele kommunen.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Det er helt afgørende med et stærkt handelsliv i Lyngby-Taarbæk. Handlen har nogle helt særlige kvaliteter, som får mange til at vælge at handle her, frem for andre alternativer. Vi skal dog have fokus på, hvordan vi fortsat kan gøre vores handelsliv og mulighederne endnu bedre, så det er attraktivt for borgere og besøgende. Jeg håber, at undersøgelsen kan bidrage med nyttig viden og være et godt værktøj, så vi kan styrke udviklingen af detailhandlen i hele kommunen, siger Simon Pihl Sørensen, formand for Byplanudvalget.

Baggrunden for undersøgelsen er, at der i forbindelse med en planlovsændring i 2017 blev åbnet for nye udviklingsmuligheder for detailhandlen generelt, og at der i første halvår af 2018 vil ske en revision af landsplandirektivet for detailhandel for hovedstadsområdet.

Ændringerne kan betyde nye konkurrencevilkår sammenlignet med tidligere.

Analysens resultater bliver sammenlignet med en detailhandelsanalyse fra 2010 og vil danne baggrundsmateriale for en detailhandelsstrategi i kommunen.

Analysen gennemføres af ICP (Institut for Center-Planlægning), der i uge 4 og 5 vil indsamle data om detailhandlen i hele Lyngby-Taarbæk Kommune.

Alle butikkerne i kommunen vil få besøg af medarbejdere fra ICP, som bl.a. vil indhente omsætningstal og registrere butikkernes størrelser.

Alle butikker får brev forud for besøg af ICP.

De indsamlede data vil indgå i beregninger, hvor omsætningen i kommunens dagligvare- og udvalgsvarebutikker ses i sammenhæng med forbrugspotentialet hos kommunens borgere - og dermed giver et indtryk af kommunens handelsbalance.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|